At bidrage til Wikipedia/Korrektur

Side 1

At bidrage til Wikipedia

En guide til at forøge indholdet i onlineencyklopædien.

”Jeg har været Wikipedianer siden 2004. Jeg bidrager, fordi jeg kan lide at hjælpe med til at skabe et frit og pålideligt opslagsværk for hele verden. Det vil glæde mig at være med til hjælpe dig til også at være i stand til at bidrage, så du kan dele din viden og gøre Wikipedia bedre.

Side 2

Forestil dig en verden hvor ethvert levende menneske frit kan tilgå alverdens viden. Det er det, der driver os."

Dette er visionen for Wikipedia og de andre Wikimedia-projekter, som frivillige fra hele verden har bygget på siden 2001. At samle alverdens viden kræver mange menneskers viden – inklusive din!

Hvad du vil lære Denne guide vil vise dig, hvordan du kan bidrage til Wikipedia, så den viden du besidder, frit kan deles med andre. Du vil se: Hvad Wikipedia er, og hvordan den virker Hvordan man finder rundt på Wikipedia Hvordan du kan bidrage til Wikipedia, og hvorfor du bør gøre det Vigtige regler, der gør at man kan stole på Wikipedia Hvordan du redigerer i Wikipedia VisualEditor og hvordan du bruger Wiki-opmærkning En trinvis gennemgang til at tilføje indhold Etikette for dit forhold til andre bidragydere

Genveje

Vil du gerne se den seneste statistik om Wikipedia? Skriv WP:STATS i søgefeltet, som vist her.

Teksten WP:STATS er det, der på Wikipedia kendes som en genvej. Du kan skrive genveje som denne ind i søgefeltet, for at komme til særlige sider.

I denne brochure beskriver vi genveje sådan her: | genvej WP:STATS.

Side 3

Hvad er Wikipedia?

Wikipedia – den frie encyklopædi, som alle kan redigere – er et af de største samarbejdsprojekter i verdenshistorien. Med millioner af artikler på hundredvis af sprog, bliver Wikipedia regelmæssigt læst af millioner af mennesker.

Der findes allerede rigtig meget indhold på Wikipedia, men mange vigtige emner er kun dårligt dækket, og nogle har slet ikke nogen artikel. Wikipedia er afhængig af bidragydere som dig til at holde indholdet opdateret, udvide ”stub”-artikler og skabe nye artikler inden for emner, der ikke allerede eksisterer på Wikipedia på dit sprog. Dine bidrag kan være med til at oplyse hundreder, tusinder eller måske endog millioner af mennesker verden over.

Når du kommer med et bidrag til Wikipedia, bliver du en del af et fællesskab med hundredtusinder af mennesker – wikipedianere - der alle gratis har bidraget med deres viden til Wikipedia. Hvad wikipedianerne gør, har potentiale til at ændre verden. Men der er stadig lang vej, før vi har samlet al menneskelig viden. Det er derfor vi har brug for hjælp.

Taleboble: Hvad du bidrager med til Wikipedia er åbent indhold, og bliver dermed en del af det samlede hele. Det kan frit redigeres og genbruges af andre under en åben licens.

Hvorfor bidrage til Wikipedia?

"I dag viderefører jeg min bedstefars livsværk og passion for at fastholde den lokale historie og kulturarv. Forskellen er, at jeg har et værktøj, min bedstefar ikke havde – Wikipedia."

Vi ønsker en verden, der er mere åben, mere uddannet og mere fri. Vi ønsker en verden, hvor viden er tilgængelig for alle, der søger den.

Hvis det, du skriver, er relevant og velskrevet, vil det blive læst af mange mennesker hver dag (hvis ikke, vil det hurtigt forsvinde).

Side 4

At finde rundt på Wikipedias sider.

Inden du starter, vil det være en fordel, hvis du gør dig bekendt med brugerfladen og med, hvordan du finder rundt på Wikipedia-sider.

• Fremhævet indhold Her kan du finde noget af det bedste som Wikipedia har at tilbyde af artikler, fotografier og andet indhold, der lever op til fællesskabets højeste standarder.
• Hjælp Hjælpesiderne er ligesom artiklerne skrevet af Wikipedias bidragydere.
• Skribentforsiden Skribentforsiden er stedet hvor du finder ud af, hvad der foregår på Wikipedia, fra nyheder til samarbejder til diskussioner om politikker.
• Værktøjer Denne sektion indeholder nyttige værktøjer til at finde mere information om en side og dens historik.
• Sprog Dette er henvisninger til de andre sprogudgaver, ud af de mere end 280, der har en artikel om det samme emne.
• Sprogindstillinger Her kan du indstille hvilket sprog, der skal bruges til menuer, samt indstille dit tastaturs udformning.
• Diskussion Alle sider har en diskussionsside, hvor bidragydere kan kommentere artiklen og komme med forslag til forbedringer, diskutere større ændringer og efterspørge hjælp fra andre.

Side 5

• Redigér Mange læsere opdager aldrig Redigér-knappen, men faktisk er det den vigtigste del af enhver Wikipedia-artikel. Klik på Redigér-knappen for at redigere hele artiklen eller klik på et af artiklens inline links for at redigere en specifik sektion.
• Se historik En Wikipedia-artikels historik viser alle bidrag, siden artiklen blev oprettet. Du kan se, hvem der har ændret hvad hvornår og sammenligne to versioner ved siden af hinanden.
• Opret konto Hvis du ikke allerede har gjort det, opfordres du til at oprette en konto. Med en konto kan du følge dine bidrag, oprette en personlig brugerside og modtage beskeder fra andre brugere. Her kan du også følge med, når andre bygger videre på dine bidrag.
• Søg Find artikler ved deres navn eller find sider, der indeholder dit søgeord. Du kan også indtaste genveje, der bringer dig til de sider, som vi henviser til hele vejen gennem denne brochure. En nyttig en at huske er | genvej WP:HJÆLP .

Side 6

Hvad wikipedianere gør

Frivillige bidrager på mere end én måde. Her er nogle eksempler på, hvad der kræves for at få Wikipedia til at virke.

• Tilføjer ny tekst og kilder
• Byder begyndere velkomne og besvarer deres spørgsmål
• Overvåger nye artikler og seneste ændringer
• Diskuterer Wikipedia-politikker og hjælper med til at løse konflikter
• Udvikler den frie open source-software, som Wikipedia kører på

Side 7

• Lægger billeder op og illustrerer artikler
• Korrekturlæser
• Sætter studerende til at redigere på Wikipedia og hjælper undervisere med de basale færdigheder gennem Wikipedias uddannelsesprogram
• Gennemser artikler og kommer med forslag til forbedringer

Hvorfor redigere Wikipedia?

"Når jeg får børn, vil jeg have, at de skal kende Nepals kultur og vores rige historie, og at de kan lære om det på deres eget sprog – og det gør Wikipedia muligt."

"Da jeg søgte på Wikipedia, fik jeg intet frem. Så jeg besluttede mig til selv at skrive artiklen. I dag har mere end 18.000 personer læst min artikel. Nogle har endda tilføjet deres egen information og kilder."

"Jeg lærte at tale engelsk, mens jeg bekæmpede vandalisme på Wikipedia."

Side 8

Inden du går i gang med at redigere.

Alle kan redigere på Wikipedia, men der er nogle grundregler. Her er nogle af de vigtigste, som du bedes følge, når du går i gang med at redigere.

Neutralt synspunkt (på engelsk Neutral Point Of View - NPOV) Alt, hvad der blive skrevet på Wikipedia, skal skrives fra et neutralt synspunkt. Artikler må ikke vælge side, men bør i stedet beskrive – præcist og uden forudfattede meninger – emnet ud fra alle emnets betydende synspunkter, som beskrevet i pålidelige kilder. Ingen original forskning For at sige det helt enkelt, er Wikipedia ikke et sted, hvor man publicerer originale ideer. Her handler det mere om at videreformidle, hvad andre har publiceret som pålidelige kilder om emnet. Artikler må ikke indeholde nye analyser, og de bør ikke sammenholde oplysninger og herudfra konkludere videre, end hvad de individuelle kilder konkluderer. Ophavsret og plagiater Da alle bidrag udgives under en fri licens, er der ingen, der ejer nogen artikler. Alle dine bidrag kan og vil blive redigeret og videreformidlet. Bortset fra korte citater, er det forbudt at kopiere ophavsretligt beskyttet indhold ind i Wikipedia. Det er vigtigt, at alt indhold, du bidrager med til Wikipedia, er skrevet med dine egne ord. Frit indhold og indhold fra andre public domain-sider kan frit tilføjes Wikipedia, så længe det tydeligt fremgår, hvorfra det stammer.

Pålidelige kilder Informationen på Wikipedia skal være verificerbar, baseret på pålidelige offentligt tilgængelige kilder. Du bør også tilføje henvisninger til den information, som du bidrager med, så andre selv kan kontrollere validiteten. De mest pålidelige kilder er tredjepartskilder med et ry for at kontrollere fakta, såsom bøger, der udgives af universitetsforlag, peer-reviewed akademiske udgivelser og internationale aviser og magasiner. Du bør altid bruge kilder, der repræsenterer betydende synspunkter, i stedet for ensidige studier eller uortodokse værker. Prøv at finde de bedste og mest pålidelige kilder om emnet, som det er dig muligt. Interessekonflikter Hvis du har en interessekonflikt i forbindelse med et specifikt emne – hvis du f.eks. er del af et firma eller en organisation – bør du undgå at skrive om det.

Disse politikker og retningslinjer er udviklet over årene, så vi kan være sikre på, at Wikipedia er så pålideligt og brugbart som muligt.

Side 9

Hvad er encyklopædisk stil ?

At skrive encyklopædisk og i en formel tone er vigtigt, når du bidrager med nyt indhold til Wikipedia. I stedet for at skrive i en fortællende, argumenterende og ensidig stil, bør Wikipedia-artikler skrives i en lige ud ad landevejen-stil, hvor der er fokus på at præsentere fakta.

Upassende Britannica og encyklopædiernes fremtid Selvom Encyklopædia Britannica er en berømmet og historisk vigtig encyklopædi, har den lille relevans i et moderne samfund. I stedet er de fleste eksperter enige om, at fremtiden inden for den encyklopædiske genre tilhører Wikipedia og andre wiki-encyklopædier – skabt af almindelige mennesker som dig og mig. Ironisk nok var det under indflydelse fra Wikipedias stifter Jimmy Wales og den modige nye generation af amatør-encyklopædister, der skabte – og fortsætter med at skabe – Wikipedia. Britannica er de seneste år kommet til at symbolisere alt, hvad der er galt ved den gamle måde at skabe og formidle viden: Rigide kommandoveje, kontrollanter der bestemmer, hvad der er relevant at inkludere, og som ikke kan stilles til ansvar for deres beslutninger, ophavsretlige begrænsninger og priser, der begrænser adgangen for menigmand og – i dens nuværende online udgave – aggressive reklamer, der undergraver pålideligheden og brugbarheden af indholdet.

Hvad der bør undgås: Opret ikke nye essaylignende artikler eller sektioner. Strukturer ikke det, du skriver, som argumenter. Lad være med at bruge ordstillinger, som ”de fleste eksperter er enige om” eller ”nogle mener at”. Brug ikke dagligsprog eller slang. Undgå plusord som ”modige”, ”store” eller ”ekstraordinære”. Personlige holdninger bør undgås. Brug ikke kompliceret sprog eller avancerede sætningskonstruktioner.

Passende Siden begyndelse af 1990'erne har Britannica stået overfor nye udfordringer fra digitale informationsværker. Inden for hastigt skiftende emner som videnskab, teknologi, politik, kultur og nutidshistorie, har Britannica kæmpet for at holde sig opdateret. Et problem, der første gang blev analyseret systematisk af den tidligere redaktør Walter Yust. [1] Selvom Britannica nu både er tilgængelig i en multimedieudgave og på internettet, bliver dens førerposition udfordret af andre online encyklopædier som Wikipedia. [2]

Gør: Brug almindeligt sprog Vær kortfattet. Citer kilder som bevis for faktuelle påstande. Tillæg synspunkter til de mennesker, der har givet udtryk for dem. Undgå at komme med konklusioner, men mindre du kan henvise til en kilde.

Side 10

At redigere med VisualEditor

Med VisualEditor kan du se, hvordan dine ændringer kommer til at se ud, mens du foretager dem. Dermed er du fri til at fokusere på indholdet. Bare klik på de elementer, du ønsker at redigere, og gå i gang.

Redigeringsværkstøjslinje

Når du er i redigeringstilstand, gør værktøjslinjen det muligt at tilføje formatering, kilder, billeder og de specielle sideelementer, der kaldes skabeloner (såsom de infobokse, der ofte findes i begyndelsen af en artikel). Når du er færdig med at redigere, trykker du på ”Gem side” knappen.

Rubrik

Den første sætning giver en definition af emnet, og resten af rubrikken opsummerer de vigtigste pointer i resten af teksten. Rubrikken er den eneste del, der ikke har en overskrift.

Billeder

Billeder med den rette frie licens kan hentes på Wikimedia Commons og indsættes i artiklen.

Kilder

Kildehenvisninger indsættes på relevante steder i teksten. Selve henvisningen vises som fodnoter i bunden af den endelige artikel.

Skabeloner

Skabeloner bruges til at indsætte ting, der bruges mange steder; de bruges ligeledes til at organisere teksten, så artikler med ens indhold får et ens udtryk.

Selve artiklen

Overskrifter - og undertiden underoverskrifter – deler artiklen op i afsnit og bruges til at generere en indholdsfortegnelse for artiklen. Hvert afsnit dækker sædvanligvis et væsentligt aspekt af artiklens emne, således at en læser kan springe direkte til den del af artiklen, der interesserer vedkommende.

Kilder og henvisninger

Nederst i artiklen kommer der et afsnit med yderligere information, såsom relaterede artikler (”Se også”), fodnoter med detaljerede kildehenvisninger (”Kilder”) og en liste med andre hjemmeside, med vigtig yderligere information (”Eksterne henvisninger”). Denne del bør begrænses, da Wikipedia ikke er ment som en linksamling.

Side 11

Redigering med wiki-opmærkningssprog.

Wiki-opmærkningssprog er den oprindelige måde at redigere Wikipedia-artikler på (og i nogle browsere, den eneste). Det giver dig meget præcis kontrol over indholdet og over, hvordan det kommer til at se ud, når du først har forstået, hvordan det virker. Noget af den bagvedliggende opmærkningskode i en artikel er vist i eksemplet nedenfor. Prøv at se hvor mange af punkterne, du kan finde i VisualEditor.

Billede

Dobbelte firkantede parenteser rundt om filnavnet på et billede fra Wikimedia Commons vil indsætte et billede der. Lodrette streger adskiller yderligere parametre, der kontrollerer billedets størrelse og en eventuel billedtekst. Det mest normale er med to parametre: Ordet ”thumb”, der angiver at billedet skal vises i standardstørrelse og en beskrivende billedtekst under billedet. [[Fil:Eksempel.jpg|thumb|Et eksempel]]

Fed

Tre apostroffer før og efter et ord sætter dette ord i fed. Artiklens titel indleder teksten og er markeret som fed. '''Fed tekst'''

Kildehenvisninger

Ref-mærker før og efter markerer en kildehenvisning. Henvisningen fremkommer i bunden af artiklen i nummereret rækkefølge. <ref>Kildehenvisning</ref>

Intern henvisning

Dobbelte firkantede parenteser rundt om et ord danner en henvisning til artiklen af det navn på Wikipedia. Man kan angive en anden titel på henvisningen ved at adskille de to med en lodret streg. [[artikels titel|tekst]]

Kursiv

To apostroffer før og efter et ord sætter dette ord i kursiv. ''Tekst i kursiv''

Overskrift

To lighedstegn før og efter markerer en linje som en overskrift. Flere lighedstegn markerer underoverskrifter. ==Overskrift==

Skabelon

Skabeloner indsættes ved at indsætte dobbelte tuborgklammer (krøllede parenteser). Skabeloner bruges til at indsætte elementer, der bruges på flere artikler. Lodrette streger kan angive argumenter, der ændrer resultatet af indsættelsen af skabelonen. {{skabelon navn|parameter}}

Kildehenvisninger

I bunden af artiklen indsættes en reference-skabelon, som angiver, at det er her, alle kildehenvisningerne skal samles og vises. Dette gøres typisk i et afsnit, der bliver kaldt ”Kilder”. {{Reflist}}

Ekstern henvisning

En enkelt firkantet parentes efterfulgt af en webadresse, et mellemrum, en forklarende tekst og en enkelt firkantet parentes, angiver en ekstern henvisning. De vil typisk stå i et afsnit, der bliver kaldt ”Eksterne henvisninger”. [http://www.eksempel.dk Eksempel]

Kategori

I slutningen af artiklen indsættes mærker, der placerer artiklen i relevant(e) kategori(er). Kategorier gør det nemmere at finde artikler, der er relateret til hinanden. [[Kategori:Et-eller-andet]]

Side 12

Tilføjelse af indhold, skridt for skridt.

De følgende billeder viser, hvordan en Wikipedianer tilføjede ny information til artiklen om ...

Artiklen før tilføjelse af tekst.

Og artiklen efter ændringer var blevet gemt.

Side 13

Dette billede viser, hvad Wikipedianeren tilføjede og opmærkningskoden, der blev brugt dertil. Hvis du følger disse skridt, kan du også tilføje tekst til Wikipedia.

1. Vælg et emne, som du vil skrive mere om.
2. Find en pålidelig kilde, som dækker emnet bedre eller anderledes end den aktuelle artikel.
3. Nu kommer den sjove del. Tryk på knappen ”Redigér” eller ”Redigér wikikode”
4. Tilføj det, der mangler. Baseret på din nyfundne kilde, skriver du en tekst med dine egne ord om emnet.
5. Efter din nyindsatte tekst, indsætter du en henvisning til kilden. Hvad enten du bruger VisualEditor eller er i redigeringsværktøjslinjen, kan du trykke på knappen ”indsæt fodnote”.
6. I linjen ”Opsummér redigering: ” skriver du en kort forklaring på, hvad det er du har gjort, så andre Wikipedianere kan forstå, hvad du har lavet. (I VisualEditor vil du blive bedt om at skrive en forklaring, efter du har trykket på knappen ”Gem”)
7. Inden du gemmer teksten, er det en god ide at trykke på knappen ”Forhåndsvisning” og kontrollere, at alt ser fornuftigt ud. (Dette er ikke nødvendigt i VisualEditor, da ændringerne her fremkommer med det samme).
8. Til slut gemmer du arbejdet ved at trykke på ”Gem”-knappen.

Du skal ikke bekymre dig om at lave fejl. Dels kan du altid ændre teksten efterfølgende, og dels vil der altid komme en anden Wikipedianer forbi på et tidspunkt og rette eventuelle fejl.

Side 14

Brugersider og diskussionssider

Wikipedia har andre sider end artikler. Når du har registreret dig som bruger, bliver du automatisk tildelt en brugerside. Når du siden begynder at redigere, kan det være, at du har lyst til at præsentere dig selv i større eller mindre grad, så andre kan få et indtryk af, hvem du er.

I det øverste hjørne vil du se (hvis du er logget ind) dit brugernavn, som du kan klikke på for at komme til din brugerside. Henvisninger til sider, der ikke er oprettet (som din brugerside, hvis du ikke har oprettet den), vises i rødt i stedet for den sædvanlige blå.

Hvis du trykker på knappen ”Opret”, starter du på en blank side. En brugerside er stedet, hvor man skriver lidt om sig selv, så andre kan få et indtryk af, hvem man er. Du bestemmer selv, hvor meget eller hvor lidt du har lyst til at afsløre om dig selv.

Når du gemmer siden, ændres den røde henvisning til en blå.

Du har også en brugerdiskussionsside, hvor andre kan efterlade beskeder til dig. Hvis du ønsker at kommunikere med en anden wikipedianer, kan du gå til dennes brugerdiskussionsside og efterlade en besked der. Hvis du har nye meddelelser på din brugerdiskussionsside, vil det være markeret øverst på siden ved siden af dit brugernavn. Når du har skrevet en besked på en diskussionsside, underskriver du beskeden ved at indsætte to bindestreg og fire tilder (--~~~~ ). Dette vil indsætte dit brugernavn, samt aktuel dato og tid.

Side 15

Interaktion med andre medlemmer af fællesskabet.

Alle artikler har deres egen diskussionsside, som bruges til at kommentere på artiklerne, komme med forslag til forbedringer og diskutere ændringer, som brugerne er uenige om.

Taleboble: Se en ny Meddelelse! Dette giver dig besked om, at nogen har nævnt dit brugernavn, takket dig for en redigering eller efterladt en besked på din diskussionsside.

En vigtig regel på Wikipedia, er at behandle andre med respekt og diskutere i et ordentligt sprog. Selv hvis du er uenig med en anden, skal du altid ”Antage, at de er i god tro”. De har næsten altid det samme mål som dig: At gøre Wikipedia bedre. I diskussionerne skal man holde fokus på emnet, ikke på de andre bidragydere. Gå efter bolden, ikke efter manden.

Side 16

Mobil redigering

I tillæg til den traditionelle desktop-brugergrænseflade, har Wikipedia også en mobil version, som du både kan bruge til at læse og redigere i. Du skal bare gå Wikipedias side fra din mobil eller tablet og derefter logge ind.

Hvorfor redigere på Wikipedia?

"Jeg elsker at vide, at jeg bidrager til noget, der er større end mig selv.

På den ene side, har vi en masse store rige firmaer, som ønsker at udvikle internettet i retning af af en platform for forbrug: Det interaktive fjernsyn møder indkøbscentret. På den anden har du en håndfuld mennesker, der mener, at internettet kan ændre verden til et bedre sted for alle.

Alle læser Wikipedia. Hvis de vil vide noget, er det første sted, de går hen: Wikipedia. Jeg ved, at jeg har hjulpet dem lidt, måske endda meget. Og det er den fedeste følelse, jeg kender."

Side 17

Mere om Wikipedia på dansk

Selvom der er mange lighedspunkter, er hver sprogversion af Wikipedia forskellig fra de andre. Nedenfor finder du nogle af de ting, der er specielle for dansk Wikipedia.

Din første artikel

At skrive en ny artikel på Wikipedia – og sikre sig at den ikke bliver slettet - kan være en udfordring. Der findes imidlertid en detaljeret vejledning til at skrive din første artikel, se ”Hjælp:Din første artikel” (Kan man lave en genvej?)

Wikipediajournalen

Wikipediajournalen | genvej WP:WJ er et månedligt magasin for fællesskabet, der dækker Wikipedia-relaterede nyheder, forskning, vigtige diskussioner, nyt kvalitetsindhold og meget mere. Hvis du abonnerer på det, bliver det leveret direkte på din brugerside, når det udkommer.

Wikiprojekter

Wikiprojekter er en måde, hvorpå flere wikipedianere kan arbejde sammen om et fælles emne. På siden Wikipedia:Projekter kan du finde en oversigt over alle eksisterende projekter, samt forslag til nye. Projekter kan være en god måde at finde ting, man gerne vil arbejde med på Wikipedia og blive en del af fællesskabet.

Side 18

At evaluere Wikipedia-artiklers kvalitet.

Kvaliteten af artiklerne på Wikipedia varierer betydeligt, nogle er meget gode, mens andre mangler dybde og klarhed, er ensidige eller forældede. Overordnet set indeholder kvalitetsartikler følgende elementer:

• en indledning, der giver et letforståeligt overblik
• en klar struktur
• en balanceret tilgang til forskellige synspunkter
• neutralt indhold
• pålidelige kilder

Yderligere information om artikelkvalitet kan findes i brochuren ”Evaluering af Wikipedia” (se nedenstående)

Yderligere information

Evaluering af Wikipedia

Sådan sporer du en artikels udvikling og evaluerer dens kvalitet

Hvordan artikler udvikler sig, elementer i gode kvalitetsartikler og tegn på dårlige artikler er punkter, der bliver dækket i denne brochure.

At illustrere Wikipedia. En vejledning i at bidrage med materiale til Wikimedia Commons

En vejledning til Wikimedia Commons, medielageret for billeder, der bruges på Wikipedia. Brochuren dækker hvad Wikimedia Commons er, hvordan man lægger filer op, hvordan man bruger filer og det grundlæggende omkring frie licenser.

Lærervejledning

Hvordan man kan bruge Wikipedia som et undervisningsværktøj

Denne brochure viser de bedste øvelser for lærere, der ønsker at lade deres elever bidrage til Wikipedia, som en del af undervisningen.

Side 19

Her indsættes fra Wikipedia: Hjælp:Snydeskema

Side 20

Ordliste

Opsummér redigering

En kortfattet forklaring på et bidrag til en Wikipedia-artikel, så andre kan få en forståelse for, hvad du har lavet.

Fri licens

Et sæt betingelser, der sikrer frihed til at bruge og studere et værk, til at lave og videreformidle kopier af det, til at lave forbedringer og afledte værker af enhver til et hvilket som helst formål – og alle individuelle bidrag til det – bruges Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår-licens, som er en fri licens. Lær mere på Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår

Historik

En Wikipedia-artikels udvikling kan følges i artikelhistorikken, der viser alle ændringer, der er foretaget på en artikel. Det er muligt at sammenligne to versioner, så man kan se forskellene mellem dem. Det er også herfra, man kan genskabe tidligere versioner.

Opmærkningskode

Den særlige kode, der bruges til at formatere Wikipediasider. Se snydeskemaet på side 19 eller på Hjælp:Redigering

Besked

En meddelelse, der vises øverst på siden. Hvis du ønsker at lade nogen vide, at du har svaret dem, kan du lave en notifikation ved at inkludere en henvisning til deres brugerside i et underskrevet indlæg.

Parameter

En tekstdel, der er adskilt fra andre tekstdele med en lodret streg, der kontrollerer hvordan billeder, skabeloner og anden opmærkning bliver vist på siden.

Stub

En kort uudviklet artikel, der har potentiale til at blive udvidet. At udvide stubartikler kan være en god måde for begyndere at bidrage på Wikipedia. Se evt. Kategori:Artikelstump

Diskussionsside

En artikels, eller andre Wikipediasiders, diskussionsside er stedet hvor man diskuterer en artikels indhold med andre Wikipedianere.

Skabeloner

En måde automatisk at indsætte indhold på en side. Læs mere på Hjælp:Skabeloner

Brugerside

Alle brugere har en brugerside, den begynder med ”Bruger:” efterfulgt af brugerens brugernavn. Wikipedianere bruger disse sider til at præsentere sig selv og til at samle henvisninger til sider, som de af den ene eller anden grund gerne vil have hurtig adgang til og overblik over.

Wikimedia Commons

Medielageret for Wikipedia og alle andre Wikimediaprojekter, hvortil du kan bidrage med billeder, videoer, lydfiler, diagrammer og andre mediefiler under en fri licens, som bruges til at illustrere Wikipediaartikler.

Wikipedianer

En, der bidrager til Wikipedia, uafhængigt af hvilken rolle vedkommende har. Ofte bruges synonymer som: Bidragyder, redaktør og bruger.

Alle billeder fra Wikimedia Commons er underlagt CC-BY-SA-licensen eller ”Public Domain”, med mindre andet er angivet. Alt indhold herunder er tilgængeligt under ”Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår version 3.0” (https://da.wikipedia.org/wiki/Creative_Commons_Navngivelse/Del_p%C3%A5_samme_vilk%C3%A5r) eller senere udgaver

Varemærker og logoer for Wikimedia Foundation eller andre organisationer er ikke underlagt denne Creative Commons-licens. Wikimedia Foundation, Wikipedia, Wikimedia Commons, MediWiki, Wiktionary, Wikibooks, Wikidata, Wikisource, Wikinews, Wikiquote, Wikiversity, Wikivoyage, Wikispecies og Meta-wiki er alle varemærker, der enten afventer registrering eller er registreret som varemærker for Wikimedia Foundation.

For yderligere information se venligst vores varemærkepolitik på http://wikimediafoundation.org/wiki/Trademark_Policy

For andre spørgsmål om vores licens- eller varemærkepolitik send venligst en e-mail til legal@wikimedia.org

Designet af David Peters, EXBROOK

• Billeder af wikipedianere af Karen Sayre, Adam Novak og Victor Grigas, CC-BY-SA 3.0

Oversat af Wikimedia Danmark