Bestyrelsesmøde/2022-11-10
Bestyrelsesmøde den 10. november 2022 via Google Meet.
Dagsorden
redigér- Indledning
- Godkendelse af referater
- Bestyrelsesmøde den 30. august Bestyrelsesmødet den 30. august 2022
- Bestyrelsesmøde den 17. september
- Generalforsamling Generalforsamling 2022
- Godkendelse af referater
- Konstituering
- Forretningsorden - https://dk.wikimedia.org/wiki/Forretningsorden
- Næstformand, Sekretær, Kasserer
- Andre opgaver Opgaveliste
- Orientering
- Økonomi og medlemmer
- Wiki Labs Kultur
- Wikimedia Europe
- Strategic Wikimedia Affiliates Network
- Sekretariat
- Status
- Strategi
- Aktiviteter
- Wikidag - evaluering
- Annual report 2021
- lex.dk
- Prioritering af opgaver
- Mødeplan
- Bestyrelsesmøder
Referat
redigérIndledning
redigérGodkendelse af referater:
- Bestyrelsesmøde den 30. august: Godkendt.
- Bestyrelsesmøde den 17. september (efter generalforsamlingen): Godkendt.
- Generalforsamlingen: Godkendt.
Konstituering
redigérForretningsorden: Der var ikke nogen presserende problemer med forretningsordenen, men der var nogle ting der godt kunne trænge til en opdatering. Matthias kigger på det til næste gang.
Fordeling af roller: Steen fortsætter som kasserer. Asger fortsætter som næstformand. Matthias blev valgt som sekretær.
Andre opgaver: Steen er begyndt at kortlægge de forskellige opgaver og ansvar som medlemmerne af bestyrelsen har udenfor de formelle roller (f.eks. hvem der har ansvaret for workspace osv.) Vi gennemgik hvad han har lavet indtil videre, og skal have undersøgt opgavefordelingen i bestyrelsen.
Orientering
redigérØkonomi og medlemmer: Der mangler kontingenter fra en del medlemmer. Steen skal have udarbejdet et rykkerbrev til disse. Vi er omkring 25-30 medlemmer.
Wiki Labs Kultur: Næste Wiki Labs bliver torsdag d. 24. november i stedet for om fredagen og er online. Det næste fysiske møde er 2. december på SMK og handler om eksjugoslaviske kunstnere. Vi skal være opmærksomme på at få information ud om arrangementet på Landsbybrønden og vores SoMe.
Wikimedia Europe: Vi besluttede sidste gang at blive chapter-medlem af Wikimedia Europe. Matthias har kontaktet Dimi fra organisationen og afventer svar fra en af hans kollegaer om praktikaliteterne ifm. tilmelding.
Strategic Wikimedia Affiliates Network: Finn fortalte om dette møde der finder sted 13. november 2022. Dagsordenen inkluderer drøftelse af Wikimedia Research Fund, Ombudskommissionen, Tilsynskommissionen, Movement Charter og Wikimania.
Sekretariat
redigérStatus: Vi fik præsenteret strategien til generalforsamlingen der var positivt indstillet til at vi gik videre med den. Vi er pt. midt i tidspunktet hvor man skal søge de store grants til næste runde, så det når vi nok ikke. Matthias foreslog at vi fokuserer på etablering af tiltag på frivillig basis så vi har et større grundlag at søge på.
Vi gennemgik strategidokumentet og drøftede forskellige konkrete målsætninger der kunne fastsættes på baggrund af de overordnede søjler i strategien. Vi drøftede umiddelbar understøttelse af Wikimedia-bidragsydere, forskning i kildesøgningsvaner og biblioteksudlån.
Vi aftalte at brainstorme ideer til udmøntelse af strategien til næste gang, hvor dette vil være hovedtema.
Aktiviteter
redigérEvaluering af Wikidag:
- Steen: Gode indlæg, og der var folk udefra der kiggede med online, men det havde været godt med mere fysisk fremmøde også fra folk i wiki-miljøet. Kunne man tiltrække flere fagfolk hvis det var placeret på en hverdag, og så have generalforsamlingen en anden dag?
- Matthias: Overordnet enig med Steen. Måske et andet valg af venue.
- Jan: Problemet er også når programmet bliver meldt ud med meget kort varsel. God ide at udskille generalforsamlingen til en anden dag.
- Henriette: Online-elementet er vigtigt ift. at få folk der ikke bor i nærheden af Kbh. med.
- Steen: Tidsaspektet er stort – vi er for sent ude.
- Henriette: Man kunne kombinere det med andre forskningsevents.
- Jan: Vi skal ud hvor andre er, for “basen” (wikifolk) møder ikke rigtigt op. Vi skal ud steder og have en stander osv. Det kan også være en ide at sætte Wikidagen til side indtil vi er lidt større og i mellemtiden lave andre former for fremstød.
- Henriette: Det kunne f.eks. være i form af outreach til f.eks. lokalarkiver, lokalhistorikere og slægtsforskere, men så skal vi også lave en model for det ud over “hey, du kan også skrive det på Wikipedia.”
Annual report 2021: Finn har lavet annual report for 2020-21. Steen bemærkede at der manglede link til regnskabet.
Lex.dk: Finn har mødt en fra Lex.dk som har spurgt om der var noget vi kunne samarbejde om. Vi drøftede bl.a. brugen af autoritetsdata. Steen kunne godt være interesseret i at snakke med dem direkte. Finn skriver til Lex om at holde et møde.
Prioritering af opgaver
redigérVi snakkede om hvilke opgaver vi skal prioritere.