Donation: Du kan donere til "Wikimedia Foundation" i USA via denne side:

https://donate.wikimedia.org

Donationer dér tilfalder den amerikanske fond bag Wikipedia og dens søsterprojekter. Pengene bruges til at betale for Internetadgang, til lønninger til personale der plejer og udvikler softwaren der kører Wikipedia, til wiki-relaterede arrangementer, etc. Beløbene du donerer dér tilfalder ikke direkte os (dvs. den danske forening "Wikimedia Danmark"), men vi er dog blevet støttet af den amerikanske organisation.

Hvis du ønsker at donere direkte til os (dvs. Wikimedia Danmark) kan du se under indmeldelse. På denne side findes et kontonummer du kan bruge til overførsel. Det er også muligt at give et bidrag til Wikimedia Danmark uden indmeldelse.

Ofte stillede spørgsmål

Skattefradrag
Wikipedia Danmark er per april 2014 ikke med på SKATs liste over godkendte foreninger, der kan modtage skattefrie gaver.[1] Det skyldes at vi i øjeblikket ikke kan opfylde SKAT's krav om antallet af gavegivere.[2] Heller ikke en donation til den amerikanske fond vil for en person der betaler dansk skat kunne fratrækkes.
Donationsbanner
Selv om du donerer så forsvinder donationsbanneret ikke fra Wikipedia. Der er ikke mulighed for at samkøre registrerne over læsning af Wikipedia med donationsregistret. En måde du kan få banneret til at forsvinde på er ved at oprette en konto på Wikipedia. Det er helt gratis, og det giver dig yderlig mulighed for at ændre en hel række indstillinger. Du kan f.eks. oprette en overvågningsliste.

Henvisninger

  1. https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2061734
  2. https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1817029&vId=0