Høring/Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (gennemførelse af dele af DSM-direktivet og SatCabII-direktivet m.v.) med høringsfrist den 22. januar 2021.

Links

Wikimedia Danmarks bemærkning

Følgende blev indsendt

Bemærkning fra Wikimedia Danmark til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret

Wikimedia Danmark er en støtteforening for online-encyklopædien Wikipedia, den åbne database Wikidata, mediearkivet Wikimedia Commons og en række andre wikier (samlet betegnet "Wikimedia-wikier") der udgiver indholdet under åbne licenser.

Under udarbejdelsen af EU-direktivet blev det påpeget at det første direktivforslag ville kunne ramme Wikipedia. Blandt EU-lovgiverne synes der at være en villighed til at gøre undtagelser for Wikipedia og der blev indarbejdet en passus om "ikkeprofitbaserede onlineencyklopædier", men EU-direktivet og lovforslaget rummer dog elementer som skaber usikkerhed om i hvor høj grad at brugdrevne websites med åbent indhold som Wikipedia rammes.

Det åbne indhold på Wikipedia og dets søster-sites er udgivet under en licens der muliggør kommerciel anvendelse. Det danske lovforslags § 52 e Stk 1 er med frasen "direkte eller indirekte profit" muligvis ikke udtrykkelig nok til at undtage Wikipedia og lignende websites med åbent indhold.

§ 52 c Stk 2 giver ikke udtrykkelige undtagelser for til eksempel titlen, udgivelsesdatoen og forfatteren på en pressepublikation. Ud fra undtagelsen "enkelte ord eller meget korte uddrag" (citat § 52 c Stk 2, 3) forekommer det som om at kun dele af titlen må viderebringes i informationssamfundstjenester. Hvis det er tilfældet virker det som en stærk begrænsning i muligheden for at udføre bibliografisk/biblioteksagtig arbejde via websites så som Wikidata, der benyttes til kildehenvisning på Wikipedia.

Vi vil ydermere gerne henvise til høringssvarene fra Communia og OpenDenmark som vi tilslutter os.

Noter

Wikimedia Danmark er godkendt som et såkaldt "chapter" af Wikimedia Foundation, den amerikanske organisation der ejer brandet "Wikipedia" og andre tilknyttede brands, samt de computere der benyttes til arbejdet med Wikimedia-wikierne.
Wikimedia Danmark som forening foretager ikke redigering i Wikipedia. Wikimedia Foundation foretager normalt heller ikke redigeringer i Wikipedia.
Stort set alt redaktionelt arbejde med Wikipedia og de andre tilknyttede Wikimedia-wikier foretages af enkeltindivider på frivillig basis
De frivillige wiki-brugeres arbejde er normalt ophavsretsbeskyttet, således at wikierne reelt set giver "adgang til store mængder ophavsretligt beskyttet indhold" (citat 3.1.3)
Selvom arbejdet med Wikimedia-wikier sædvanligvis foretages på frivilligt basis så er den licens der anvendes for indholdet sådan indrettet at andre må anvende indholdet i kommercielle sammenhænge, for eksempel sælge indholdet eller ændre indholdet og sælge den ændrede version. Dvs. at indholdet fra Wikipedia, dets medie-arkiv og andre tilknyttede wikier kan organiseres og promoveres "med det formål at opnå direkte eller indirekte profit." (citat § 52 e, Stk 1)
Wikimedia Danmarks søsterorganisation i Tyskland, Wikimedia Deutschland, har udgivet og solgt en fysisk bog med (dele af) den tyske Wikipedia.
Wikimedia Foundation har indtil videre kunnet drives på baggrund af donationer, men i det tilfælde hvor donationerne ikke er tilstrækkelig vil der ikke være noget til hinder i wikiernes licens for at Wikimedia Foundation må benytte sig af reklameindtægter eller abonnementer.
Mediefiler fra Wikimedia Commons bliver anvendt ikke blot til at illustrere artikler på Wikipedia, men også uden for Wikimedia-wikierne. For eksempel benyttes fotografier fra Wikimedia Commons af profitorienterede netaviser.
DSM-direktivet laver undtagelser for "ikkeprofitbaserede onlineencyklopædier" (citat 62) og det dansk lovforslag søger at dække kun den der "organiserer og promoverer med det formål at opnå direkte eller indirekte profit" (citat § 52 e). Det er dog uklart om de mange anvendelsesmuligheder af Wikimedias indhold gør at Wikimedia med Wikipedia er tilstrækkeligt undtaget i § 52 e.
Udenfor Wikimedia-universet eksisterer der profit-orienterede virksomheder som lever af at være udbyder af onlineindholdsdelingstjeneste med åbent indhold der ofte benytter samme licens som Wikipedia og nogle benytter endda sammen software som Wikipedia. Disse virksomheder synes ikke være undtaget af i § 52 e.
Der er tilfælde hvor visse brugere uploader ikke-frit-licenseret ophavsretsbeskyttet materiale (dvs. indhold der ikke er "åbent") til Wikimedia-wikier. Det gælder særligt mediefiler uploadet til Wikimedia Commons. Wikimedia Foundation kommer således til at virke som en udbyder af en onlineindholdsdelingstjeneste med uautoriseret overføring til almenheden.
Årvågne wiki-brugere vil i mange tilfælde opdage uautoriserede værker og frembringelser på wikierne og indikere en mulig overtrædelse af ophavsretten på wikierne. Herefter følger der en periode med diskussion og overvejelser blandt brugerne og hvis konsensus er at der er tale om et uautoriseret værk eller frembringelse vil filen eller teksten blive slettet af brugere med specielle sletningsrettigheder. Dette arbejde sker normalt uden hjælp fra specielle tekniske værktøjer der kan afgøre om en fil har åbent indhold. Wikimedia Foundation (som udbyder af onlineindholdsdelingstjeneste) vil som hovedregel ikke være involveret i disse diskussioner og har øjensynligt ikke nok mandskab til at kunne deltage i sådanne diskussioner. I hvilken grad den uformelle proces blandt frivillige wiki-brugerne kan anses som at følge "høje branchestandarder for erhvervsmæssig diligenspligt" (citat § 52 e, Stk. 4b) er uklart.
I høringsbrevet læser man "Hovedformålet med ændringen vil være at sikre, at techgiganter, som måtte udøve distributørvirksomhed i Danmark, vil skulle indgå aftale og afregne vederlag for deres forretning på indholdet på lige fod med andre tv-distributører efter reglerne i Ophavsretslovens § 35, uagtet hvordan de teknisk indretter sig." Blandt Wikimedia-wikier er Wikipedia flagskibet og ifølge Alexas "The top 500 sites on the web" ligger Wikipedia som det 13. mest tilgåede website i verden. Som sådan ville man kunne betegne Wikimedia som en "techgigant". Alle Wikimedia-wikierne er tilgængelig fra Danmark.
På trods af at Wikimedia Foundation kunne anses som en "techgigant" er størrelsen af omsætningen og antallet af ansatte forholdsvis lille og en ekstra byrde til at implementere store tekniske systemer der kan censurere for ikke-åbent indhold eller forhandle med europæiske rettighedshaver vil være stor.
Man kan forestille sig at en ondsindet ophavsretsejer under pseudonym eller via tredjepart oploader sit beskyttede materiale til en onlineindholdsdelingstjeneste og derefter gør krav mod udbyderen.
I Wikimedias wikier er brugernavne ofte pseudonyme hvor det virkelige navn ikke kendes, hverken af Wikimedia Foundation eller andre wiki-brugere. En ondsindet rettighedshaver ville forholdsvist nemt kunne oploade sit rettighedsbeskyttede materiale til Wikipedias mediearkiv under pseudonym eller via tredjepart og derefter påstå at det er oploadet uautoriseret uden at Wikimedia Foundation eller dets andre brugere har mulighed for at opdage det. Wikimedia Foundation har meget begrænset mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne uretmæssige krav.
Mange andre onlineindholdsdelingstjeneste har pseudonyme brugernavne, hvor samme problemer nok vil gøre sig gældende.
Wikidata er en åben brugerdrevet struktueret database der blandt andet benyttes til at opliste referencer til Wikipedia-artikler. Blandt data i Wikidata findes metadata om pressepublikationer. Værktøjer i forbindelse med Wikidata giver brugere mulighed for aggregere metadata om pressepublikationer i kommercielle såvel som ikke-kommercielle sammenhænge. Dette kan være at opliste titlerne på nyeste pressepublikationer fra en udgiver.
§ 52 c Stk 2 giver ikke udtrykkelige undtagelser for til eksempel titlen, udgivelsesdatoen og forfatteren på en pressepublikation. Udfra undtagelsen "enkelte ord eller meget korte uddrag" (citat § 52 c Stk 2, 3) forekommer det som om at kun dele af titlen må viderebringes i informationssamfundstjenester. Hvis det er tilfældet virker det som en stærk begrænsning i muligheden for at udføre bibliografisk/biblioteksagtig arbejde via websites.